Psykologpraksis Dorthe Hansen

Angst

Angst er en tilstand af aroulsal - dvs. at vore kamp/flugt system er aktiveret. Angst er en grundfølelse i alle mennesker. Symptomerne er mangfoldige og mennesker med angst, er ofte undersøgt for fysiske lidelser, fx med hjertet, maven mm. Symptomerne kan være hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, mave-uro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, frydt for at miste selvkontrollen, frygt for at dø, hedeture, kuldegysninger, dødhedsfølelse eller snurren i kroppen, en konstant fornemmelse af at katastrofen lurer lige om hjørnet.

Mennesker med angst er ofte bange for symptomerne og forsøger at undgå dem. Det er en strategi, der leder til forværring af angsten. I den kognitive terpi arbejder vi med strategier til angsthåndtering. Undgåelsesadfærd er central i angstdynamikken og vi arbejder derfor med det modsatte, nemlig eksponering. Angst er ikke farligt men ubehageligt og det gør livet besværligt - det kan koste meget energi og føre til et hæmmet eller ulevet liv/potentiale.

Fobi er en tilstand, hvor angstsymptomerne aktiveres i forbindelse med noget specifikt, som fx edderkopper, at flyve, højder ect. Bare tanken om det frygtede, kan aktivere angst.

Panikangst er, når angsten dukker op pludseligt uden nogen synlig sammenhæng med ydre faktorer.

Genéraliseret angst er en tilstand af mere eller mindre konstant angst. Man er nervøs/bange meget af tiden - har en psykisk spændingsfølelse af ,at "det går galt/katastrofen lurer lige om hjørnet". Det gør livet meget anstrengende.

Social angst er angst i forbindelse med sociale situationer. Vi er bange for andre menneskers kritiske blikke, bange for at gøre noget pinligt, bange for at de skal se, at vi har angst, at vi ryster, rødmer ect. Vi kan være bange for, at kaste op eller tisse i bukserne i offentlighed.

Præstationsangst kan være frygten for at fejle - for ikke at gøre det godt nok. Det kan hænge sammen med dårligt selvværd/selv følelse.

PTSD er en tilstand af arousal - man er i kamp / flugt beredskab og de traumatiske situationer, der har ledt til tilstanden er stadig "levende" i nervesystemet/i kroppen. Se mere under traumer.

Anbefaling til angsttilstande: Bobby Zachariea's cd/lydfiler til angsthåndtering. De kan købes på hans hjemmeside. "Angst" cdén til angst tilstande og/eller "Usikkerhed" cd'en til præstationsangst/eksamensangst.

Stress

Stress er en reaktion på overbelastning. Så når belastningerne/aktiviteten overstiger vores ressourcer i en længere periode, reagerer vi med stresssymptomer - eller endeligt med udbrændthed.

Symptomerne er mangfoldige, men typisk er der nedsat søvn, tankerne kører på højtryk, uro, træthed, vi kan have angstsymptomer (da det er vores arousalsystem, der er aktiveret som ved angsttilstande), hjertebanken, spænding, hovedpine, opkast, hukommelsesbesvær, nedsat koncentration, ordmobiliseringsvanskeligheder, man kan ikke overskue eller holde én bold i luften - vi kan have alle mulige fysiske symptomer.

Stress i folkemunde, er noget andet, end de alvorlige stressreaktioner man kan få ved overbelastning. Stress er det autonome nervesystem, der aktiveres, dvs. udenfor viljens kontrol. Man kan derfor ikke "ville" sig ud af disse symptomer. Der skal aflastning og ro og hvile til. Man skal have lokalisere stressorer (yder/indre) og få dem håndteret. Mennesker med stress er engagerede og gode til at tage sig sammen og holde ud .... det er en god strategi på kort sigt, men på længere sigt, leder det til overbelatning.

I vores kultur er stimulering og aktivitet opreklameret og ro og hvile er underprioriteret. Ro og hvile er ikke spild af tid - det er en investering i et sundt nervesystem og et godt helbred!

Anbefaling: Bobby Zachariea's cd/lydfil: "stress" cd'en.

Lyt dagligt. Den kan købes på hans hjemmeside.

Selvværd

Vi har antagelser om os selv, om andre mennesker og om verden. Vi er ofte ikke rigtig bevidst om disse. På baggrund af disse skaber vi leveregler og adfærdsstrategier. Disse er ikke altid hjælpsomme - men en hindring for os.

Der er stor forskel på, hvordan det er at være i de to følgende kroppe med følgende antagelser:

*Jeg er et godt menneske, jeg er kompetent, andre vil mig det godt, de vil hjælpe mig og verden er et spændende sted. Når man bor i denne krop, vil man hver gang man bevæger sig ud i verden og "lukker en dør op", have ro i kroppen og føle sig tryg og kompetent.

*Jeg er et dårligt menneske, jeg ikke god nok, de andre vil mig det ikke godt og verden er farlig. Levereglen kan være, "jeg må ikke lave fejl" (for så opdager de, at jeg ikke er god nok!) og adfærden kan være, at overforberede sig eller at give helt op. Når man bor i denne krop, er der angst og spænding, hver gang man går ud i verden og "lukker en dør op" .... man være på vagt.

Dét gør livet meget anstrengende!

Det kan være den samme dør man lukker op!

Disse grundantagelser grunder i erfaringer vi har og strategier vi har udviklet. De føles sande, men er det ikke nødvendigvis (længere) - de er ofte bare grundlagt tidligt i vores liv. Derfor er de ikke sådan lige at få luget ud. Vi kan arbejde med dem over tid ... så det bliver nemmere at være i verden. Det kræver vedholdenhed!

Anbefaling: Bobby Zachariea's cd/lydfil: "Selvværd", "Usikkerhed" eller måske "Angst" eller "Stress". De kan købes på hans hjemmeside.

PTSD - Post Traumatic Stress Disorder / Posttraumatisk belatningsreaktion.

Dette er en reaktion på en svær belastning - et traume (af katastrofelignende karakter). Symptomerne kan være flashbacks (genoplevelse af traumet), påtrængende erindringer om traumet, mareridt, stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet, undgåelse af alt, der minder om traumet, delvis eller fuld hulkommelsestab for den traumatiske hændelse, ind- eller gennemsovningsbesvær, irritabilitet eller vredesudbrud, koncentrations og indlæringsbesvær, årvågenhed og tilbøjelighed til sammenfaren.

Det gør, at man får det meget svært med at leve livet, da man reagerer voldsomt på "stimuli" .... det vækker arousalsystemet; dvs. kraftige angstreaktioner, hvor man kan "oversvømmes", af angst.

Mennesker med PTSD trækker sig derfor ofte fra verden og andre mennesker. De er ofte meget forpinte.

Se evt. under traumer.

Sorg

Sorg er en reaktion på tab. Det klassiske er, når vores kære dør, men man kan  også have sorgreaktioner i forbindelse med andre tab. Det kan være tab af førelighed, erhvervsevne ect. med de konsekvenser, det får for vores levede liv. Man kan også have sorg i forbindelse med erkendelsen af en "tabt" barndom som følge af omsorgssvigt.

Sorg er en fysiologisk reaktion, der påvirker alle livsfunktioner som søvn, appetit, energi og alle de kognitive funktioner. Man kan nærmest være lammet af sorg til en start ... man mærker ikke rigtig noget, er ved siden af sig selv, det hele er ubegribeligt og uvirkeligt.

Tidligere talte man meget om stadier i sorg, men nu taler man mere om pendulering mellem at være i og at være ude af sorgenfølelsen. I begyndelsen står man "med hovedet under vand" i sorgen. Med tiden kan man måske få små åndehuller og her begynder penduleringen mellem tilstandene og i den process sker helingen. Tid er en væsentlig faktor i sorgbearbejdning. Der er forskellige måder at takle sorg på. Vi har ofte forventninger til, at vi skal sørge på den rigtige måde! Der er forskel på, hvordan vi bærer sorg og det er helt almindeligt.

Sorg tager længere tid end det ofte forventes. Det første år, er det værste men sorgen er ikke væk ... den ændre sig.

Undersøgelser viser, at vores omverden ikke altid forstår, at sorg tager lang tid. De stiller op i den først tid, men da, er den sørgende ofte helt lammet. Senere tænker omverden, at nu er det nok godt igen ... men det, er det ofte ikke. Jeg høre ofte, at den sørgende føler sig meget alene med sorgen herefter.

Eksistentielt

Der er meget at forholde sig til her i livet - ikke mindst i denne tids kompleksitet og informationsoverload!

Nogle af de klassiske tema er døden, livet, friheden, kærligheden, det frie valg ... er jeg bevidst om, at jeg er i live ... hvem er jeg ... hvad er mine værdier .... lever jeg efter dem ..... hvad vil jeg stå for ..... hvad er meningen med mit liv for mig .... spørgsmålen er mangfoldige.

Det kan også være overvældende, at leve i en verden, hvor børn sulter, der er krig og grusomheder .... og samtidig finde mening i livet! Og det kan være svært at huske på/have fokus på, at der også er rigtig mange gode mennesker og initiativer til i verden.

Vi kan ikke lide at føle utilfredshed - "at der er noget, der skurrer" i vores liv. Men behov er forskellige fra 20erne til 40erne til 60erne .... og hvis vi ikke mærkede, "at der er noget, der skurer", så justerede vi ikke efter, at vi nu er i verden på en anden måde .... måske med andre behov!

Depression

De svære depressioner som unipolar og bipolar depressioner behandles i psykiatrien, da medicinering typisk er nødvendig. Der er en genetisk komponent i disse tilstande og de er ofte tilbagevendende eller kræver livslang stemningsstabilisernede medicinering.

Det vi ser mest i privatpraksis, er let til moderat-depression og disse er ofte stressudløste depressioner, dvs. et resultat af overbelastning.

Symptomerne er nedtrykthed, svækket emotionel reaktivitet, manglende interesse, nedsat energi og øget trætbarhed, der kan være nedsat selvtillid/selvfølelse, skyldfølelse, selvbebrejdelser, koncentrationsbesvær, irritation eller hæmning, søvnforstyrrelse/tidlig opvågnen, appetit- og vægtændring, nedsat sexlyst og der kan være forværring i symptomerne om morgenen.

Der er en tendens til at trække sig tilbage og ruminere/spekulere .... det er opskriften på, at få det dårligt....

Vi arbejder med kognitiv terpi ... til en start med fokus på at forstå overbelastningsreaktioner (fysisk og følelsesmæssigt) og depressionen, med det formål at tage hånd om os selv. Vi har fokus på lystbetonede aktiviteter og derefter tankemøsntre.

Lystbetonede og nærende aktiviteter er ikke spild af tid, men en investering i et godt fysisk og psykiak helbred.

Vi arbejder både med ydre og indre faktorer i forbindelse med depressionen.

Omsorgssvigt og Senfølgerne efter incest / seksuelle traumer i barndommen

Når vi har haft en god og tryg opvækst, har vi grundlæggende gode erfaring og en stabil personlighedsstruktur med et nervesystem, der har evne til at berolige os selv/falde til ro. Hvis vi har en opvækst med omsorgssvigt, hvor dem der skulle passe på os, gør os fortræd, i form af vold af en eller ande slags eller neglekt, så påvirker det vores grundlæggende personlighedsstruktur og væren i verden. Vores kroppe, vores nervesystem vil være på vagt konstant og vi kan have svært ved at berolige os selv. Vi har lært, at verden og andre er farlige og derfor kommer vi måske til at leve i mere eller mindre konstant alamrberedskab.

Når vi er blivet behandlet dårligt, kan vi komme til at gentage dette overfor os selv. Det er meget trist, at have en dårlig og krænkende barndom .... det ulykkelige er så, at vi ofte internaliserer, den måde vi er blevet behandlet på og fortsætter med at gøre det samme overfor os selv, i vores indre dialog og vores måde at behandle os selv på.... fordi vi måske føler os uelskværdige, skyldige, grimme ... uværdige til at leve.

CSM (Center for seksuelt misbrugte) har en god beskrivelse af senfølgerne efter seksuelle overgreb - samt de særlige reaktioner drenge/mænd kan have på, at blive seksuelt misbrugt. Så se deres hjemmeside. Man kan få gratis behandlingsforløb, hvis man henvender sig der. Der er dog noget ventetid, så bliv skrevet op i tide og ikke når det først brænder alvorligt på!

Senfølgerne kan være PTSD, angst, depression, dårlig selvfølelse, negativ identitet og selvbillede, mistillid til andre mennesker, skyldfølelse, skamfølelsen kan være enorm, seksualiteten kan være påvirket, man kan være svært selvdestruktiv og ende i gentagelsesadfærd, man kan måske blive udadreagernede, vred og krænkende .... se CSM for uddybelse.

© All rights reserved.